Opskrifter » Desserter » Bær & Frugter » Pære & Chokolade Crumble
Pære & Chokolade Crumble opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave pære & chokolade crumble:
- 8 pærer
- Saft og skal af 1 citron
- 50 g sukker
- 100 g (70%) chokolade
- Crumble:
- 175 g margarine
- 200 g mel
- 50 g ristede, hakkede hasselnødder
- 50 g müsli
- 125 g rørsukker
Opskrift indsendt af Anne Kristensen
Sådan laver du Pære & Chokolade Crumble:
Forvarm ovnen til 180°C.
Skræl pærerne og del dem i kvarte.
Put pærer, sukker, citronskal, citronsaft og ½ dl vand i en gryde. Lad det simre ved svag varme til pærerne er bløde.
Lav dejen til crumblen - bland alle ingredienserne til det har en smuldre-konsistens.
Læg pærerne i bunden af et tærtefad, drys chokoladen over og dæk med crumble dejen.
Bag i 40 minutter eller til toppen er lækker gylden.