Opskrifter » Desserter » Fromager & Mousse » Fløderand
Fløderand opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave fløderand:
- 4 dl piskefløde
- 4 blade husblas
- 1 dl vand
- 2 spsk sukker
- 1 tsk vanillesukker
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Fløderand:
Til 4 personer.
Pisk fløden, den må ikke være for stiv.
Udblød husblasen i koldt vand, tag den op og smelt den over vandbad. Rør sukker og vanillesukker i. Lad den køle lidt af.
Bland en smule af flødeskummet i husblasen, og vend det derefter i fløden. Vend det forsigtigt godt sammen.
Skyld en randform med koldt vand. Fyld fromagen i. Dunk randen let mod bordet, for at fjerne luftbobler. Stil den koldt.
Ved anretningen løsnes fromagen i kanten hele vejen rundt og vendes ud på et fad. Serveres evt. med frugt eller varm jordbærsovs.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.