Opskrifter » Hovedretter » Kylling » Nem Butter Chicken
Nem Butter Chicken opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave nem butter chicken:
- 100 g blommetomater
- 4 små fed hvidløg
- 2 spsk yoghurt naturel
- 2 spsk piskefløde
- ½ tsk friskkværnet sort peber
- ½ tsk paprika
- 1/4 tsk chili
- en stor knivspids kanel
- 4 spsk vegetabilsk olie
- 500 g kyllingebryst
- 2 løg
- 1/4 tsk salt
- 1/4 tsk stødt bukkehornsfrø
- 15 g smør
- 1/4 tsk garam masala
- et par blade frisk koriander
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Nem Butter Chicken:
Sæt et kryds i tomatskrællen med en kniv. Læg tomaterne i et ovnfast fad, hæld kogende vand over, og lad det stå et øjeblik. Tag tomaten op med en hulske. Skræl så skrællen af med en kniv.
Kom tomaterne i en blender, og blend til blandingen er jævn. Sæt den til side.
Kom hvidløg, yoghurt, fløde, sort peber, paprika, chilipulver, kanel og 1 spsk af olien i en stor skål, og rør godt. Kom kyllingestykkerne i denne marinade, og rør, til de er godt dækkede.
Dæk skålen med husholdningsfilm, og sæt den i køleskabet i mindst 30 minutter, men gerne natten over, så smagen blandes godt.
Opvarm de resterende 3 spsk olie på en stor pande eller i en wok ved middel varme. Tilsæt løg, og steg i 6-8 minutter, til de er gyldenbrune. Rør engang imellem.
Tilsæt salt og bukkehornsfrø, og fortsæt med at stege i endnu 1 minut, til du kan dufte aromaen.
Kom tomaterne i, og fortsæt med at stege i 3 minutter, eller til blandingen bliver ret tyk.
Rør smørret i, tilsæt kylling og marinade, og skru ned for varmen. Lad retten simre uden låg i 10 minutter, eller til kyllingen er gennemstegt. Rør engang imellem. Check ved at skære en kyllingebid over - saften skal være klar.
Drys garam masala og korianderblade over, og servér varm sammen med evt. naans og raita