Opskrifter » Hovedretter » Oksekød » Flamsk Oksegryde med Øl
Flamsk Oksegryde med Øl opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave flamsk oksegryde med Øl:
- 1½ kg oksebryst eller bov
- 1½ tsk salt
- 4 store løg
- 2-3 gulerødder
- Olie
- 2 laurbærblade
- 3 kviste timian
- 2 tsk rørsukker
- Groftkværnet peber
- 2 mørke øl
- 1 tsk vineddike
- 6 skiver flutes
- 1 spsk dijonsennep
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Flamsk Oksegryde med Øl:
Til 6 personer.
Skær kødet i tern på størrelse med en lille tændstikæske, drys dem med salt og lad dem trække koldt 1-2 timer.
Skær løg og gulerødder i skiver. Varm et par spiseskefulde olie i en gryde eller sautérpande, der kan gå i ovnen.
Brun løgene gyldne ved jævn varme i ca. 10 minutter. Tag løgene op.
Varm lidt mere olie og brun så kødstykkerne holdvis, så der ikke er for meget kød i gryden ad gangen. Tag kødet op af gryden.
Tilsæt de 2 øl. Kog op, til øllet bruser, og kom så gulerødder, laurbærblade, timian, rørsukker og 2-3 drej med peberkværnen i.
Kom kød og løg lagvis i gryden. Sæt gryden med låg i en 150°C varm ovn 2-2½ time, til kødet er næsten mørt. Kom så vineddiken i.
Smør flutesskiverne med sennep, læg dem i et lag over kødet og sæt gryden ind i ovnen igen i ½ time.
Servér med brød eller kartoffelmos.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.