Opskrifter » Hovedretter » Pølser » Pølse Risotto
Pølse Risotto opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave pølse risotto:
- 300 g wienerpølser
- 100 g bacon
- 2-3 løg
- 2 spsk margarine
- ½ tsk karry
- 1 tsk tomatpuré
- Paprika
- 2 dl løse ris
- 4 dl hønsebouillon
- Salt
- Peber
- 3 dl ærter
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Pølse Risotto:
Hak løg og bacon og svits det med karry i lidt fedtstof. Tilsæt tomatpuré og paprika.
Kom risene i og svits dem med et øjeblik.
Hæld bouillon ved samt salt og peber og lad risene koge ved svag varme under låg ca. 20 minutter.
Skær pølserne i små terninger og svits dem i fedtstoffet. Lige inden de er færdige, tilsættes ærterne.
Læg risene i et varmt serveringsfad, drys pølseterninger og ærter over.