Opskrifter » Slankeopskrifter » Vægtvogterne » Svinemørbrad med Krydderurter
Svinemørbrad med Krydderurter opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave svinemørbrad med krydderurter:
- 150 g svinemørbrad
- 1 tsk olie
- 1 spsk dild
- 1 spsk persille
- ½ broccoli
- 1 stykke persillerod
- 1 gulerod
- ½ pastinak
- 1 stykke porre
- Grøntsagsbouillon
- ½ dl kvark
- 1-2 tsk friskrevet peberrod
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Svinemørbrad med Krydderurter:
1 portion
Krydr svinemørbraden med salt og peber, og brun den i olien. Læg den i et ovnfast fad, og steg den færdig i ovnen, 150°C i ca. 15 minutter. Tag den ud, og rul i finthakket dild og persille.
Skær alle grøntsager ud i mindre stykker, kog i bouillon i ca. 10 minutter.
Bland kvark og peberrod, og smag til med salt og peber.
Skær mørbraden i skiver, og servér med grøntsager og peberrodsdressing.
Egnet til en Mættende Dag. Hvis du vælger at spise det på en dag, hvor du tæller Pro-point, så tæller dette måltid 6 PP per portion.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.