Opskrifter » Supper » Varme Supper » Cremet Høstsuppe
Cremet Høstsuppe opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave cremet høstsuppe:
- 1 kg rodfrugter
- 1 dl zittauerløg i mindre stykker
- 1 liter vand
- 2 hønsebouillonterninger
- 2 dl Cheasy fraiche
- 1 spsk hvedemel
- 1 dl hakkede krydderurter
- ½ tsk groft salt
- Friskkværnet peber
- 150 g bacontern
- 2 små finthakkede fed hvidløg
- 300 g groft brød
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Cremet Høstsuppe:
Skræl rodfrugterne og skær dem i mindre stykker.
Kom grøntsager og løg i en blender eller foodprocessor og blend det i ca. 10 sekunder.
Bring vand og bouillon i kog og tilsæt halvdelen af de blendede grøntsager. Kog dem ved jævn varme og under låg i ca. 5 minutter.
Kom suppen tilbage i blenderen og blend den ved hurtigste hastighed i ca. 30 sekunder eller til suppen er jævn. Fyld kun blenderglasset halvt op.
Rør fraiche sammen med mel til en jævning. Kom suppen tilbage i gryden sammen med resten af grøntsagerne, jævning og krydderurter. Bring suppen i kog og kog den ved jævn varme og under omrøring i ca. 5 minutter. Tilsæt salt og peber og smag til.
Kom imens bacon og hvidløg i en kold pande. Skru op til kraftig varme og lad baconen stege i ca. 4 minutter - rør af og til. Skru ned til jævn varme og lad baconen stege i ca. 8 minutter eller til det er sprødt og gyldent. Lad baconen dryppe af på fedtsugende papir.
Server straks den cremede suppe med bacondrys på toppen og brød til.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.