Opskrifter » Desserter » Bær & Frugter » Mandelbund med Rabarberskum & Jordbær
Mandelbund med Rabarberskum & Jordbær opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave mandelbund med rabarberskum & jordbær:
- 300 g rabarber
- 160 g rørsukker
- 1 spsk kartoffelmel
- Kornene af 1 vanillestang
- 5 dl piskefløde
- Pynt:
- 500 g jordbær
- 100 g hakket mørk chokolade
- Mandelbund:
- 4½ pasteuriserede æggehvider
- 200 g sukker
- 200 g mandler med skal
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Risom
Sådan laver du Mandelbund med Rabarberskum & Jordbær:
Blend mandlerne (med skal) groft.
Tænd ovnen på 175°C
Pisk hviderne stive, tilsæt sukker og pisk til det er helt stift.
Vend de blendede mandler i æggehviderne.
Fordel massen i en form foret med bagepapir.
Bag bunden i ovnen i 25-30 minutter og lad den køle helt af.
Skær rabarberne i 2 cm store stykker, og fordel dem i et ovnfast fad, der er foret med bagepapir.
Drys med sukker, kartoffelmel og vanillekorn. Læg vanillebælgen ved og bag rabarberne i ovnen i 30 minutter. Lad dem køle helt af, fjern vanillebælgen og rør rabarberne sammen til en ensartet masse.
Pisk fløden til skum, vend rabarbermasen i flødeskummet og fordel rabarberskummet over mandelbunden.
Pynt med jordbær og hakket chokolade.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.