Opskrifter » Desserter » Fromager & Mousse » Kærnemælksfromage
Kærnemælksfromage opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave kærnemælksfromage:
- 25 g mandler
- 4 blade husblas
- 2½ dl kærnemælk
- 1½ spsk sukker
- ½ tsk vanillesukker
- 1 dl piskefløde
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Kærnemælksfromage:
Smut og hak mandlerne.
Udblød husblas i 5 minutter i koldt vand.
Rør kærnemælken med sukker og vanillesukker.
Pisk fløden - pas på den ikke bliver grynet.
Fyld vand halvvejs op i en lille kasserolle og sæt en skål ned i vandet.
Tag husblasen op med det vand der hænger ved og læg den i skålen.
Tænd for gryden og lad husblasen smelte i vandbadet.
Når husblasen er smeltet helt tages skålen op af kasserollen. Et par spsk af kærnemælksblandingen røres i husblasen og derefter hældes husblasen i resten af kærnemælken, mens der hele tiden røres godt rundt. Bliv ved med at røre til fromagen begynder at blive tyk.
Tilsæt mandlerne og rør fromagen igennem.
Vend flødeskummet i med en dejskraber.
Hæld fromagen i små serveringsskåle og sæt dem i køleskabet.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.