Opskrifter » Hovedretter » Svinekød » Mørbradgryde a la Fidde
Mørbradgryde a la Fidde opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave mørbradgryde a la fidde:
- 4 mørbradhoveder
- 1 pakke bacontern
- 3 spsk ketchup
- 2 spsk engelsk sauce
- 3 dl fløde
- 1 finthakket løg
- 5 fed hakket hvidløg
- 1 finthakket rød chili
- 2 tsk røget paprika
- Cocktailpølser
- Tilbehør:
- 2 kogte, hakkede æg
- Hakkede rødbeder
- Ristet bacon
- Hakket løg
- Kapers
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Mørbradgryde a la Fidde:
Skær mørbraden ud i 6-8 skiver og krydr dem med salt og peber.
Svits baconternene på en pande og læg dem derefter til side.
Svits løg og hvidløg i baconfedtet i et par minutter ved middelvarme. Tag løgene af, og tilsæt evt. lidt mere fedtstof.
Steg mørbradskiverne et par minutter på hver side. Tag dem af og hæld løgene tilbage på panden.
Tilsæt nu chili, ketchup, engelsk sauce, røget paprika, fløde, salt og peber. Lad det simre ved svag varme i 5-10 minutter. Tilsæt evt. mere væde, vand eller fløde.
Læg mørbradskiverne og cocktailpølser i gryden og varm det hele igennem.
Server med tilbehøret og evt. ovnkartofler eller kartoffelmos.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.