Opskrifter » Supper » Varme Supper » Mortens Krydrede Karrysuppe
Mortens Krydrede Karrysuppe opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave mortens krydrede karrysuppe:
- 600 g oksekød
- 300 g løg
- 175 g gulerødder
- 1½ spsk hvidløg
- 1½ spsk olivenolie
- 2 spsk karry
- 1 spsk gurkemeje
- 1½ liter oksebouillon
- 70 g tomatpure
- 2½ dl fløde
- Salt
- Peber
- Majsstivelse
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Mortens Krydrede Karrysuppe:
Skær løgene i små tern, og riv gulerødderne. Bland dem med hvidløget.
Varm olien godt op i en tykbundet gryde. Svits karryen i gryden, og tilsæt løg, gulerødder og hvidløg og svits til de næsten har fået farve.
Tilsæt kødet og steg indtil det smuldrer. Tilsæt gurkemeje, og varm det hele igennem.
Under omrøring tilsættes bouillonen, og suppen gives et opkog. Lad det derefter simre et par minutter.
Tilsæt tomatpure, og smag til med salt og peber. Læg låg på, og lad suppen koge i 30 minutter.
Tilsæt fløde, og lad det koge uden låg i 4-5 minutter.
Rør majsstivelse ud i koldt vand, put det i suppen lidt efter lidt, og rør så meget, at konsistensen bliver som du vil have den.
Lad suppen koge uden låg i 5-6 minutter.
Servér suppen rygende varm med flutes.