Opskrifter » Tilbehør » Kartofler » Varm Kartoffelsalat med Langtidsbagte Tomater
Varm Kartoffelsalat med Langtidsbagte Tomater opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave varm kartoffelsalat med langtidsbagte tomater:
- 5 kartofler
- 3 tomater
- 1 peberfrugt
- 1 skål kogte bønner
- 4 skiver bacon
- 1 håndfuld hasselnødder
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk fransk sennep
- 1 dråbe eddike
- 1 stilk frisk rosmarin
- Tørret rosmarin
- Sukker
- Salt
- Peber
- Purløg
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Varm Kartoffelsalat med Langtidsbagte Tomater:
Halvér først tomaterne, pensl dem med olivenolie og drys med salt, sukker og rosmarin. Bag dem herefter i 2 timer ved 130°C, til de er skrumpet ind til halv størrelse.
Imens tomaterne bager, koges kartoflerne med rosmarinstilken, til de er al dente (8-10 minutter). Når de er en smule afkølede, skæres de i skiver.
Steg bacon til det er sprødt og rist hasselnødderne let. Bland en dressing af olivenolie, sennep, eddike og peber og vend de skiveskårede kartofler heri.
Herefter skæres de lune tomater og de grillede peberfrugter i tern og vendes med kartoflerne.
Til slut tilsættes baconstykkerne, de kogte bønner og de hakkede hasselnødder, og den lune salat er klar til servering.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.