Opskrifter » Bagværk » Tærter » Kirsebærtærte
Kirsebærtærte opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave kirsebærtærte:
- 425 g færdig butterdej
- Margarine
- Hvedemel
- Fyld og topping:
- 2 spsk ribsgelé
- 1 dl flormelis
- 2 tsk friskpresset citronsaft
- 2½ dl piskefløde
- 1 dl naturel letmælksyoghurt
- 680 g henkogte kirsebær
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Kirsebærtærte:
Varm ovnen til 225°C. Smør 3 stykker bagepapir med fedtstof og spray dem med lidt vand. Optø dejen og rul den ud på et let melet bord. Skær 3 rune bunde ud (20 cm i diameter). Placér butterdejsbundene på bagepapiret. Bag hver bund ca. 10 minutter til de er sprøde og gyldne. Lad bundene blive helt kolde.
Rør ribsgeléen blød og smør den på en af bundene. Læg den i fryseren 10 minutter.
Bland flormelisen med citronsaft. Hæld glasuren i midten, ovenpå geléen og fordel den hurtigt. Skær den glaserede "bund" i lagkagestykker og lad dem stivne i ca. 30 minutter.
Pisk fløden til skum. Hæld halvdelen af det i en sprøjtepose. Læg den i køleskabet.
Vend yoghurten i resten af flødeskummet. Fordel blandingen på 2 af bundene. Lad kirsebærrene dryppe af og læg 12 til side til pynt. Fordel resten af bærrene ovenpå yoghurtfløden. Læg de 2 bunden sammren. Læg den afkølede bund øverst. Sprøjt flødeskum på. Pynt med kirsebær.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.