Opskrifter » Desserter » Kager » Frisk Ostetærte med Chokolade & Appelsin
Frisk Ostetærte med Chokolade & Appelsin opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave frisk ostetærte med chokolade & appelsin:
- Bund:
- 125 g smør
- 100 g flormelis
- 1 knsp salt
- 250 g hvedemel
- 2 æggeblommer
- Revet skal af ½ citron
- Korn fra ½ vanillestang
- 1-2 spsk kold mælk
- Fyld:
- 250 g ricotta
- 250 g mascarpone
- 125 g flormelis
- Revet skal af 3 appelsiner
- Korn fra 2 vanillestænger
- 2 æg (delt i blommer og hvider)
- 100 g grofthakket mørk chokolade
- 1 letpisket æg
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Frisk Ostetærte med Chokolade & Appelsin:
Rør flormelis, smør og salt blødt.
Tilsæt mel og derefter citronsaft, vanillekorn og æggeblommer. Saml dejen ved at tilsætte mælk.
Form en tyk, kort pølse af 2/3 af dejen og en lang tynd pølse af det sidst og sæt dem på køl i mindst 1 time.
Skær skiver af den korte pølse og læg i tærteformen som et puslespil. Skub/træk så formen bliver jævnt fyldt.
Forbag bunden ved 200°C i 10-12 minutter. Pensl derefter med æggehvide og sæt den i ovnen i 30 sekunder. Lad bunden køle helt af.
Pisk ricotta, mascarpone, flormelis, appelsinskal, vanillekorn og æggeblommer sammen.
Pisk æggehviderne stive, og vend i ostemassen.
Hæld fyldet på tærtebunden og drys med chokolade.
Skær den tynde dejpølse i 10-12 lange strimler og læg dem over fyldet på kryds og tværs som et låg. Pensl med æg og drys evt. med flormelis.
Bages i ovnen ved 175°C i 40-45 minutter.
Serveres lun (eller kold) med creme fraiche eller vanilleis (evt. appelsinfiletter fra de appelsiner du har tilbage efter at have brugt skallen).
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.