Opskrifter » Desserter » Fromager & Mousse » Panna Cotta med Blommer
Panna Cotta med Blommer opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave panna cotta med blommer:
- 1 stang vanille
- 5 dl piskefløde
- ½ dl sukker
- 4 blade husblas
- Revet skal af 1 citron
- Blommesauce:
- 600 g blommer
- 2 dl tør rødvin
- 1-1½ dl sukker
- Friske blade mynte
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
SÃ¥dan laver du Panna Cotta med Blommer:
Del vanillestangen på langs og skrab kornene ud. Gem dem.
Bring fløde, sukker og vanillestang i kog i en gryde og lad det simre ved jævn varme 10 minutter. Udblød husblasen i koldt vand 5 minutter.
Tag gryden fra varmen. Rør de udskrabede vanillekorn i. Kram husblasen op af vandet og rør den i den varme fløde. Rør revet citronskal i. Fordel massen i 4 portionsskåle á 2 dl og stil dem i køleskabet i ca. 6 timer.
Skyl og udsten blommerne og skær dem i mindre stykker. Bring frugten i kog ved jævn varme sammen med vin og 1 dl sukker, lad det simre i 10 minutter.
Kør saucen i blender, afkøl og smag til med sukker. Hæld saucen ud på 4 tallerkener. Varm formene med panna cottaen i varmt vand og vend dem ud på saucen. Pynt med mynte.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.