Opskrifter » Hovedretter » Oksekød » Krydrede Kødboller med Tzatziki & Marinerede Kartofler
Krydrede Kødboller med Tzatziki & Marinerede Kartofler opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave krydrede kødboller med tzatziki & marinerede kartofler:
- Marinerede kartofler:
- 2 kg nye kartofler
- 1½ liter vand
- 1½ tsk groft salt
- 1 spsk Herbes de Provence
- 1½ dl kogende vand
- 2½ spsk dijonsennep
- ½ dl olivenolie
- 1½ tsk salt
- 4 spsk hvidvinseddike
- Friskkværnet peber
- 3/4 dl kapers
- Tzatziki:
- 1 liter A38
- 2½ agurk
- 1 spsk groft salt
- ½ dl creme fraiche 18%
- Friskkværnet peber
- 2 små fed knust hvidløg
- Kødboller:
- ½ dl forkogt couscous
- 1½ dl kogende vand
- 500 g hakket oksekød
- 2 dl piskefløde
- 1 æg
- 1 dl finthakket zittauerløg
- 1 lille fed knust hvidløg
- 4 spsk friskhakket persille
- 1 tsk oregano
- 1 tsk groft salt
- Friskkværnet peber
- 50 g revet parmesanost
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Krydrede Kødboller med Tzatziki & Marinerede Kartofler:
Til 5 personer.
Skrub kartoflerne og skær de største i mindre stykker.
Kog dem i vand tilsat salt ved svag varme og under låg i ca. 12 minutter. Hæld vandet fra, og damp kartoflerne tørre.
Rør Herbes de Provence og kogende vand sammen i en stor skål, og lad det trække i ca. 1 minut. Rør derefter resten af ingredienserne i. Vend kartoflerne i marinaden og stil dem tildækket i køleskabet i mindst 1 time. Vend rundt i dem 1-2 gange. Smag til.
Sæt imens 3 kaffefiltre i en sigte over en skål. Fordel A38 i filtrene, og lad det stå til afdrypning i køleskabet i ca. 1½ time.
Skræl agurkerne og skær dem i skiver. Læg dem i en skål og bland med salt. Rør den afdryppede A38 med creme fraiche, hvidløg og peber.
Skyl efter ca. ½ time agurkerne i koldt vand. Vrid dem let i et klæde, og vend den i A38-dressingen. Smag til og stil i køleskabet i mindst ½ time.
Kom couscous i en skål og hæld kogende vand over - lad det trække 5 minutter.
Tilsæt de øvrige ingredienser og rør farsen sammen. Stil den tildækket i køleskabet i ca. ½ time.
Tænd for ovnen, og sæt en plade til opvarmning. Form farsen til valnøddestore boller og sæt dem på papiret. Træk papiret over på den varme plade og steg midt i ovnen. Tag kødbollerne ud efter ca. 10 minutter, vend dem og steg færdig.
Server de færdige kødboller sammen med marinerede kartofler og tzatziki.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.