Opskrifter » Salater » Blandede Salater » SpidskÃ¥lssalat med Blommer
Spidskålssalat med Blommer opskrift
Ingredienser
Du skal bruge disse ingredienser for at lave spidskålssalat med blommer:
- 1 spidskål
- 10-15 blommer
- 100 g hasselnødder
- 1 stort bundt frisk dild
- Dressing:
- 4 spsk æbleeddike
- 1 tsk honning
- 1 tsk dijonsennep
- 1 dl olivenolie
- Salt
- Peber
Opskrift indsendt af Anne Nørgaard Kristensen
Sådan laver du Spidskålssalat med Blommer:
Vask kålen, skær det grove fra, og snit resten fint.
Rist nødderne på en tør pande, til skallen begynder at tage farve og falde af. Læg nødderne i et viskestykke og rul skallerne af.
Skyl dilden og lad den dryppe af.
Skyl blommerne og skær dem i både rundt om stenen.
Bland æbleeddike med sennep, honning, salt og lidt peber og rør derefter olivenolien i. Smag dressingen til - den skal være syrlig.
Vend spidskålen med dressingen, 2/3 af blommerne, de fleste nødder og dild. Anret det på et fad eller i en skål og pynt med de resterende blommer og nødder.
Hvis du har lavet denne opskrift, så tag et billed af den færdige ret og send det til os, og få det vist her.