Opskrifter » Tilbehør » Kartofler » Varm Kartoffelroulade med Spinat
Varm Kartoffelroulade med Spinat opskrift
Du skal bruge disse ingredienser for at lave varm kartoffelroulade med spinat:
- 1 kg bagekartofler
- 4 æggeblommer
- 200 g revet ost
- Salt
- Peber
- 500 g frossen, helbladet spinat
- 1 bakke Philadelphia
- 1 rød peberfrugt
Opskrift indsendt af A
SÃ¥dan laver du Varm Kartoffelroulade med Spinat:
Skræl kartoflerne, og riv dem groft.
Bland kartoflerne med æggeblommer, revet ost, salt og peber.
Smør kartoffelmassen på bagepapir på en bageplade, og tryk det hårdt sammen.
Bag rouladen i ovnen i 20-25 minutter ved 200°C til den er lysebrun.
Tø spinaten op i en kasserolle, og afkøl den. Bland spinaten med Philadelphia.
Smør spinatmassen ud på kartoffelbunden, og drys med rød peber skåret i små tern.
Rul rouladen stramt sammen vha. bagepapiret.
Før servering skæres rouladen i skiver af ca. 3 cm. tykkelse. De lægges fladt ud på en bageplade og lunes i ovnen i ca. 10 min.
TIP: Denne ret kan sagtens laves dagen i forvejen.